Søndag den 9. Marts.

 

Hej Alle sammen, - Så har jeg været her over en måned!!

 

Det er efterhånen et stykke tid siden jeg har skrevet. Der er sket meget, og jeg har haft travlt. Hver dag sker der noget nyt jeg skal vænne mig til. Skolen tager en del energi. Det er svært at få rigtige venner og man skal vænne sig til at alt er i engelsk. Men det går stadig rigtig godt – forskellen er bare at man efterhånden skal kæmpe mere for at få venner – i starten kom alle hen til dig. Drengene i skolen er nu også begyndt at snakke til mig og de andre udvekslingsstudenter – det tog dem dog en måned at få mod til sig! De fleste drenge synes det er meget sjovt at jeg bor hos Nic Behr’s familie. Han var i mit år da han gik i skole, og var vidst lidt af en ballademager. Derfor er han meget populær blandt drengene! Jeg har snakket med ham et par gange, han nyder at jeg er i hans år til at høre lidt nyt. Han vil prøve at komme hjem i starten af april.

 

Nå, men sidste weekend var jeg på en husbåd med alle AFS-medlemmerne over 16 år (udvekslingsstudenter undtaget den regel). Det fungerede lidt lige som campingferie. Sejlede fra sted til sted – men behøvede ikke at slå lejr. Vi havde to både, men når vi var ved land (det meste af tiden) kunne vi nemt gå fra båd til båd. Vi  brugte tiden på at spille kort, snakke, svømme i floden, og blive trukket efter min families lille båd. Hvilket jeg synes var rigtig sjovt. Mens de andre piger prøvede en eller to gange prøvede jeg 4 gange en af dagene. Jeg prøvede også en hvor man skulle stå på knæene og styre selv – rigtig sjovt, men den var svær at holde balance på. Til påske tager min familie og jeg ned til vores campingvogn hvor vi skal prøve igen!! Det glæder jeg mig meget til. Jeg skal bare passe på, jeg sled nemlig mine albuer op fordi jeg var for meget på en af dem. Lørdag aften havde vi fest med temaet Beach-party – hvilket mere blev til Hawaii – party. Det var rigtig sjovt at se alle opføre sig dumt når de var fulde. Vi havde også Singstar og jeg blev klar over at ingen af dem kan synge! Vi kom hjem mandag aften og jeg var rigtig træt, havde næsten ikke sovet hele weekenden og havde lektier! Tirsdag morgen fik jeg noget af en overraskelse, min værtsfar vækkede mig med nyheden om at vi havde tre hundehvalpe – troede ham ikke i starten. Men der lå de, en sort, en lys brun og en hvid. Rigtig søde. Min værtsforældre havde derfor ikke sovet meget, og efter weekenden var de begge glade for at de havde en dag fri. Tirsdag var en meget lang skole dag, gik hjem og slappede af. Nogle af pigerne skulle have været til Tennis, men de var alle for trætte.

 

Torsdag og i dag søndag har vi haft øvet dans. Det er svært og varmt. Det er sjovt at lære, men jeg er meget træt efter!! Fredag holdt jeg tale i Engelsk. Alle skulle, og alle kom op og læste op fra deres papir. Denne er den eneste fremlæggelse de laver på et helt år! Man kan godt se på dem at de ikke er vant til at holde taler, der var en da en der græd. Nå, men så er det dejligt at havde gået i dansk folkeskole hvor man ofte fremlægger projekter for hinanden. Jeg havde ikke noget problem med det – ikke før timen begyndte. Så blev jeg nervøs – jeg har aldrig været så nervøs før en tale før! Mit hjerte bankede og jeg kunne næsten ikke tale i begyndelsen. Men jeg gjorde det næsten uden at se på mit papir (i modsætning til alle andre der læste op) og folk lyttede faktisk til min tale, den var også mere spændene end de andres jeg havde nemlig fået lov at tale om udvekslingsstudenter, mens de andre skulle tale om noget kedeligt. Så det var en succes – men hvor var jeg nervøs.

 

Fredag aften var vi ude og spise på en kinesisk restaurant – alle udvekslingsstudenter (undtaget Linda der spiller softball fredag aften) og Carolinas værstsøster Claudia (der er i min årgang) og værtsbror Maddon (der er i år 11) var også med. Carolina havde nemlig fødselsdag lørdag, så vi gik ud for at fejre hende. Det var rigtig hyggeligt, og maden var god.

 

Lørdag var Broken Hills største dag! St. Patricks day. Det betyder at der er hestevæddeløb over hele Australien – også i Broken Hill. Alle tager fint tøj på (ikke bare fint – meget fint, det var især pigerne der havde høje hæle, store kjoler og håret var med en stor blomst eller en fin hat – lignede nogle fra tøj magasin, desværre har Broken Hill ikke helt vildt mange butikker så mange havde den samme kjole på) og så tager man ud til en støvet grus bane og ser hestevæddeløb. Det plejer at være middelvarmt på denne tid af året. Men St. Pats dag var den varmeste! 42 grader – arrh det var varmt at være i solen. Det er dog ikke alle der ser hestene – de fleste drikker en masse og fester. Jeg synes dog det var ret sjovt at se hestene, da jeg ikke har set hen hest siden jeg kom! Alt drikkeriet  gør at der var meget politi i byen, vi fik også besked på ikke at drikke overhovedet fordi der var meget politi (uden uniform), og vi kan blive sendt hjem, fordi man først må drikke når man er 18 her. Efter festen tog vi hjem til Carolina (fødselsdagsbarnet) hvor vi spiste middag, det meste af AFS gruppen og hendes familie (bedsteforældre osv.)

 

Det var det meste fra min lange uge. Jeg er ret træt nu, og glæder mig til at sove i aften. Jeg vil prøve at putte nogle flere billeder ind på min hjemmeside.

 

Savner jer alle,

 

Knus Anna