Påske

Skrevet den 23. Marts.

 

 

Enjoying life, det er hvad det handler om her i Australien. Enjoying life kan være mange ting: blive slynget af en biscuit og falde ned i vandet. Spise jordbær med chokolade. Sidde allerforrest på båden, mens den suser ud over vandet. Hoppe i vandet når det er alt for varmt. Spise lækker mad. Fiske. Bare sidde og slappe af. Spise masser af chokolade-påske-æg.  Bruge tid sammen med den del af familien man ikke ser så ofte. (Spise på McDonalds). Klappe heste.

 

 

Jeg tog på påskeferie Torsdag morgen. Jeg skulle egentlig have været i skole, men Shannon og jeg tog en dag fri og tog med mine bedsteforældre mod Mildura. Vi brugte tid sammen med mine fætre, spiste på McDonalds og jeg klappede heste. Sidste weekend var den første gang jeg rørte en hest siden jeg kom. Det var dog ikke særligt sjovt, da den havde en alt for lille fold. Men denne gang var der flere heste og de havde masser af plads. De var ret søde og jeg nød det. Om aftenen tog vi til Fort Courage (hvor min families campingvogn er). Mum, Dad, Kaine, Cata og Madden var lige kommet.

 

 

Næste dag brugte vi på the bicuit (rund ting der trækkes efter båden) jeg vandt 5 dollars for ikke at falde af den. Om aftenen havde vi en krig med nogle skumrør. To drenge fra campingvognen ved siden af os hjalp Madden fange Kaine. Men på trods af at de var tre drenge på 16 kunne de ikke fange ham (og han er kun 10!).  Dagen efter kom resten af Maddens familie (Claudia 15 år, Carolina – fra Brasilien, Sally – mor og Don – far) desuden kom Brock (en anden fra AFS-gruppen, 23 år). Dagen blev brugt på vandet igen, men vi kunne også gå på vores Knee-board nu, der var ikke lige så meget vind. Drengene fra campen ved siden af prøvede også. Tja, sådan gik dagen i dag også. Men i dag var det dobbelt eller ingenting i mit væddemål med Dad om han kan få mig af vores Biscuit. Han kunne ikke – så jeg er 10 dollars rigere (cirka 47 kroner). Og da vi havde Kaine og en anden pige på Biscuiten løb vi tør for benzin! Vi var fanget ude på vandet. Claudia og en af drengene hoppede på the biscuit og svømmede ind til kanten. Vi andre blev, hørte musik og fiskede mens vi ventede på nogle til at komme og rede os. De kom også efter et stykke tid. Så vi overlevede vores lille uheld.

 

 

Nu sidder jeg og slapper af til musik foran camping vognen. Det har været en dejlig påske. Jeg vågnede op til et bjærg af påskeæg, jeg sidder og overvejer om jeg skal spise det.