To verdener

Skrevet 27 april:

 

Hej Alle

 

Jeg har nu snart haft 2 ugers ferie. Det var været dejligt, og jeg har oplevet en del, her er denne korte udgave..

 

Fredag den18 april tog min familie og Paulina (Chile) op til min værtsbror Nic’s arbejde. Det første stykke af vejen der op var okay, men langsomt blev vejen mere og mere grusvej, og til sidst var det bakker og sand vi kørte i (her var det godt vi har en firhjulstrækker. Han arbejder på en såkaldt Station. Jeg ved ikke om vi har et ord for det på dansk men det er som en enorm bondegård. De har dog ikke marker, da jorden mest er sand, men har for det meste kør eller får. Denne jeg var på havde 4000 køer, desuden havde den også omkring 70 heste. Der var kun nogle høns og en gris på selve gården. Resten gik rundt omkring på de 400.000 hektare de havde.

 

Gården ligger ’in the middle of nowhere’, men dog kun en halvtime fra Camaron Corner. Cameron Corner er det punkt hvor staterne: Queensland, New South Wales og South Australia mødes.. Der kommer en truck op hver uge med mad, men familien har et stort lager, et tilfælde af at den ikke kan komme. Der bor 2 børn på gården. De har deres egen skole hvor deres mor underviser dem, med materialer de får sent. Før i tiden havde man er radio hvor læreren underviste alle børnene der bor på Stationer; det blev kaldet: School of the Air, nu foregår det dog over computer.

 

Nic arbejder jo på gården, de tager for det meste ud over campere når de arbejder, så de ikke behøver at køre hele vejen hjem hver aften. Vi piger rensede campingvognen så de kunne komme ud. Nic tog mig og cata med ud og jage nogle af køerne hen til vandet (det foregik ikke ved at løbe efter dem som vi normalt gør på vejgård, men i bil.

Derudover var vi på nogle motorcykcler  hvor Nic dog også styrede. Jeg så kun tre heste, men fik lige lov at røre dem før de strøg af sted igen…

 

Jeg kom hjem efter en dejlig weekend, og tog af sted næste morgen. Nu tog jeg dog af sted til en helt anden verden. Vi kørte sydpå, ind i South Australia. Da vi kom tættere på kysten, ændrede naturen sig. Fra fladt sand til bakker med græs på. Her begyndte der at komme små lansbyer og bondegårde som vi kender dem fra Danmark. Græsset var dog gult fordi der ikke har været regn og det er så varmt, men det er grønt om vinteren. Vi kørte i 5½ time før vi kom til Adelaide. Adelaide er South Australiens Hovedstad, med 1,2 millioner indbyggere (ud af de 1,5 millioner indbyggere der er i South Australia. Den er i modsætning til nogle af de andre storbyer i Australien en flot by. Der er smukt anlagt, med dejlige strande og ferie stemning. Centrum er omgivet af  grønne arealer, hvor indbyggerne slapper af. Og du glemmer at du er i midten af en storby. Den afslappede stemning finder man især omkring Torrens-floden der snor sig igennem byen. Og selvom floden er virkelig ulækker, ser det flot ud med springvandet i midten og turisterne i vandcyklerne omkring. Fra floden kan man kigge op på byen der består af flotte og moderne bygninger. I det hele taget en super flot by.

 

Fordi jeg bor i Broken Hill, blev mit besøg også påvirket af det. Det skal siges at BH er en dejlig by, men gode shopping faciliteter har den ikke. Desuden, hvis du køber noget kan du være sikker på mange andre har det samme. Man kan ikke lige køre hen til nabobyen her. Nabobyen eksistere nemlig ikke. Derfor nyder Broken Hill-indbyggere at shoppe i de store byer. Især piger laver ikke andet end shoppe når de tager af sted. Og da dette var en pige tur, kender jeg nok Adelaides shopping centre bedre end nogen anden del af byen. Men det var dog ikke det eneste jeg lavede, vi var i en Zoo, hvilket var meget sjovt, da vi så nogle af de Australske dyr, der ikke lever frit omkring BH, som f.eks. en koala. Desuden var vi ude og bowle, hvilket man ikke kan i BH. Derudover gik vi hver dag på stranden. Vi boede nemlig i Glenelg, som er en forstad til Adelaide. Der er en del turister der, da Glenelg har en hyggelig hovedgade, palmer og en fantastisk strand. Vi boede i en lejlighed lige ned til stranden, hvilket var rigtig dejligt. Meget luksuriøst med spa. Det var nogle rigtig dejlige dage i Adelaide, håber meget på at jeg kan komme der igen senere.

 

Det var to meget forskellige steder, men dejlige og spændene på hver sin måde. Nu har jeg vist allerede skrevet for meget. Savner jer alle.

 

Knus Anna